Min egen rejse fra hoved til sjæl og krop
Indtil jeg var 21 år anede jeg ikke, at jeg har en sjæl! 😉
I de første mange år af mit liv levede jeg fra mit hovedet; når jeg skulle orientere mig, når jeg reflekterede over det indtryk jeg havde efterladt, om jeg nu var god nok. Og hovedet var dirigenten, når jeg gik efter det, mit hoved troede ville gøre mig lykkelig.
Det var først, da jeg som 21 årig fik min første oplevelse af ´bevidstheds-rummet´ bag mine tanker og min første oplevelse af at være elsket af sjælens ubetinget kærlighed, at det gik op for mig, at jeg rummer meget mere end den person jeg havde identificeret mig med hele mit liv indtil da.
Men som nedenstående beretning og indre rejse vidner om, så er der langt fra at opdage og mærke sjælen i glimt, til også at leve fra sjælen og være ét med sjælen og tryg i kroppen.
Men det er en rejse, der er værd at tage, hvis du kaldes til den.
Jeg tror på vi hver især har forskellige ting, vi er her for at lære, så min rejse vil aldrig være 100% identisk med din. Men der kan være udfordringer, følelser og tanker, som du måske genkender fra dit eget liv.
Jeg håber min rejse hjem til mig selv kan inspirere og hjælpe til at se den dybere mening med dine udfordringer, hvis du lige nu føler dig ligeså forvirret, presset og fortabt, som jeg selv gjorde, da mit gamle liv brød sammen og rejsen hjem startede…
Min rejse fra hoved til sjæl startede med et sammenbrud...
Allerede som 19 årig begynder jeg at lide af kronisk træthed. Jeg er ellers et rigtigt godt sted i mit liv. Jeg har fået en flot studentereksamen, har en sød kæreste, dejlige venner og alle døre er åbne både socialt og uddannelsesmæssigt. Men ikke desto mindre døjer jeg med en uforklarlig udmattelse, der varer ved. Og indenfor et år kommer flere symptomer til:
- Kviksølvsforgiftning
- Kronisk stress
- Sammensnøring i halsen
- Trykken for brystet
- Angst og panikangst
- Mystisk trykken i hovedet
- Konstant anspændthed
- Uro
- Tankemylder
- Svimmelhed
- Inflammerede kranienerver
- Kroniske kæbespændinger
- Uvirkelighedsfølelser
- Udmattelse
Mit studie og mit liv bliver sat på pause. Og pludselig bliver det svært bare at VÆRE. Og det som jeg før nød, bliver nu angstfyldt og kamp for overlevelse. En lang søgen efter heling begynder. Men intet synes at give mig min fred, energi eller balance tilbage. Og symptomerne bliver langt værre endnu, før de svar jeg søger, begynder at dukke frem mange år senere…
Ydrestyret, kæmpende og ramt
På dette tidspunkt var min lykke 100% afhængig af mine omstændigheder, mit helbred og mine relationer.
Jeg kæmpede ikke bare for at hele og få mit gamle liv tilbage. Jeg kæmpede også for at blive forstået, accepteret og elsket. Og ofte blev jeg skuffet og føler det modsatte af det, jeg havde håbet på.
Jeg havde endnu ikke opdaget den del af min bevidsthed, min sjæl, som ikke var i smerte. Jeg identificerede mig 100% med den del af mig som var såret, udfordret og lider.
Bombet tilbage til stenalderen...
Ca 1½ år efter mit sammenbrud var jeg havnet i en endnu værre helbredskrise. Det tabte terræn, jeg siden sammenbruddet havde kæmpet for at vinde tilbage blev med ét tabt igen og jeg følte mig slået tilbage til stenalderen!
Alt smuldrede i mit liv. Mit forhold, mit håb, ja bare det at kunne synke min mad og gå en tur blev nu også problematisk.
Heldigvis gik det op for mig, at mit hoved ikke havde de svar og løsninger, der kunne hjælpe mig ud af krisen. Det var de samme fortvivlende tanker, der kørte i ring, og jeg vidste at ingen af dem bar løsningen i sig.
Jeg havde lært at meditere et år forinden. Og nu fik jeg brug for det meditationen havde lært mig; nemlig at lade mine tanker passere uden at gribe fat i dem.
I flere dage lod jeg tankerne passere i alle mine vågne timer, og hele tiden vende opmærksomheden tilbage til nuet. Jeg håbede. det kunne give mere ro i sindet og åbne min bevidsthed for en løsning, som kunne hjælpe mig videre.
Det stille sinds velsignelser og første glimt af sjælsbevidsthed:
- At lade tankerne passere i dagevis skabte stilhed i sindet og åbnede op for, at jeg for første gang i mit sygdomsforløb kunne høre en blid stemme guide mig, selv når jeg var bange.
- Jeg kunne pludselig mærke en dyb indre fred og følelse af ikke at stå alene i mine udfordringer.
- Jeg fik for første gang en oplevelse af jeg rummede mere end mit bange, sårede og forvirrede ego.
- Og lige dér startede min rejse fra hoved til hjerte og fra ego til sjæl. Selvom jeg på det tidspunkt, ikke havde nogen reference eller noget navn på det jeg havde åbnet mig op for og fået et glimt af.
Kærlighedens kilde bor indeni. Wauw en opdagelse:
Nogle dage efter min første sjælskontakt, ville skæbnen, at det var tid for min daværende kæreste til at afslutte vores kæreste-forhold.
Jeg vidste indeni, at jeg havde brug for kærlighed mere end nogensinde før. Hvis jeg lukkede mit hjerte nu i bitterhed eller lod mig overmande af sorg, så ville jeg dø.
Så alvorligt følte jeg det: Jeg ville ikke kunne få luft, hvis jeg blev endnu mere blokeret i brystet, end jeg allerede var.
Igen lå der en gave og ventede på mig også i den krise.
Jeg opdagede, at når jeg forblev i nuet, ikke dyrkede dramaet, og åbnede mit hjerte endnu mere, kunne jeg stadig mærke kærlighed.
Jeg kunne stadig elske Universet og føle mig elsket af Universet. En ubetinget kærlighed flød igennem mig. En kærlighed som omfavnede mig, nærede og styrkede mig indefra.
Jeg blev forbavset over min opdagelse og erfaring; hvorfor var der ingen kærlighedsfilm, der havde fortalt om denne kilde indeni?
Jeg havde vitterligt troet hele mit liv op til det tidspunkt, at kærlighed kun var noget jeg kunne få, når nogen valgte at elske mig. Ikke at jeg selv indeholdte kilden og selv kunne åbne op for den.
Wauw sikke meget lidelse og drama jeg kunne have sparet mig selv for, hvis jeg havde vidst det allerede i min skoletid!
Det blev begyndelsen til at åbne mit hjerte stadig mere og mere for selvkærlighed, og for kærlighedens kilde, som er vores kerne, og som ikke er afhængig af andre mennesker eller omstændigheder.
Men der var stadig lang vej fra et par kosmiske glimt af sjælens fred og ubetinget kærlighed til at kunne LEVE det på daglig basis i medgang og modgang.
Og jeg blev stadig overvældet og adskillige gange lagt ned af helbredsmæssige udfordringer og af identifikationen med mit egos smerte i mange år endnu…
Jeg hørte mit hoved i stedet for min sjæl:
Jeg har altid været en person, der har tænkt meget. Levet fra mit hoved. Prøvede at regne den ud og spekulere mig frem til hvad jeg skulle gøre hvor, hvornår og hvordan for at få det bedste resultat. Og bekymrede mig om alt det jeg ønskede at undgå, fordi jeg ubevidst troede, at bekymringerne også hjalp mig.
Og selvom jeg havde oplevet hvor stor og positiv effekt det havde at slippe tankerne, levede jeg det ikke endnu. Jeg levede stadig fra tænkehjernen…
Jeg havde stadig helbredsproblemer, angst og andre udfordringer, og jeg blev mere og mere ulykkelig over, at jeg ikke kunne finde en vej ud af det.
Jeg læste spirituelle bøger om min sjæl / mit højere selv og den anden side, og det trøstede mig at det fandtes.
Men det løste bare ikke de problemer, jeg sad i.
Jeg følte mig stadig lige fortabt og sårbar når jeg vendte blikket fra bogen tilbage til mit liv.
Jeg fik en session hos en klarhører, for at høre hvad pokker det var, der var meningen med dette liv?!?
Og hvordan jeg kunne komme videre fra det ´hul´ jeg var fanget i.
Budskabet var klart; Jeg skulle få et forhold til min sjæl; tale med min sjæl og bruge min sjæl i stedet for kun at leve fra hovedet. Jeg skulle blive ét med min sjæl.
Det var én af mine helt store livsopgaver, jeg havde valgt for dette liv, og det som, ville udfri mig, og gøre mig lykkelig igen.
Men jeg blev faktisk endnu mere deprimeret. For jeg kunne ikke finde ud af at skabe den sjælskontakt, der skulle hjælpe mig videre.
Det eneste jeg hørte var mit sårede ego, der blev mere og mere ulykkelig. Og nu virkede det hele endnu mere håbløst, fordi det som skulle hjælpe mig videre, virkede som en umulig opgave.
Kampen mod tankerne og utrygheden ved at mærke mig selv
Jeg fortsatte med at dyrke de ulykkelige tanker indtil jeg bogstaveligt talt gik helt i krampe pga hyperventilering, frustration, angst og bekymringer. Jeg ramte muren endnu en gang, og det blev tydeligt at jeg ikke kunne fortsætte med at dyrke bekymringerne.
Jeg kunne simpelthen ikke tåle dem mere; min krop reagerede for voldsomt på dem.
Jeg prøvede at omforme de negative tanker, gøre dem mere positive.
Jeg var bange for at mærke mit fysiske ubehag og drukne i det igen.
Jeg var også bange for at mærke mit åndedræt, for så blev det bare endnu mere anspændt og blokeret.
Jeg var på ingen måder tryg i mig selv.
Jeg begyndte at få uønskede tanker, tvangstanker om, at gøre noget, jeg ikke ønskede. Det skræmte mig fra vid og sans.
I flere år kæmpede jeg imod tankerne og prøvede på alle mulige måder at få dem til at forsvinde. Men jo mere jeg kæmpede imod dem, desto stærkere og hyppigere blev de ubehagelige tanker.
Min krop var i konstant alarmberedskab pga tankerne og det begyndte at slide stadig mere og mere på mit immunforsvar og hormonsystem m.m.
Jeg ændrede mit forhold til tankerne og fik en ny frihed
Et vigtigt vendepunkt i forhold til svære tanker var da jeg opdagede, at:
- Jeg behøver ikke at tro på det tankerne siger.
- Jeg behøver ikke at beskæftige mig med de ubehagelige tanker; dvs
- Jeg behøver ikke diskutere med mine tanker
- Jeg behøver ikke tale mine tanker til fornuft
- Jeg behøver ikke kæmpe imod mine tanker
- Jeg behøver ikke at forsøge at undgå visse tanker
- Jeg behøver ikke at dyrke tankerne og tænke videre på dem, som om de var sande…
Arh en befriende opdagelse!!!
Da jeg ikke længere identificerede mig med de ubehagelige tanker, ikke længere gik ind i dem, men blot lod dem passere som skyer foran min indre himmel, faldt kroppen også til ro.
Når tanken dukkede op triggede det efterhånden ikke længere kroppens alarmberedskab.
Og jeg begyndte bedre at kunne høre min sjæl.
Jeg kunne se, at disse tanker ikke var et udtryk for at jeg var en dårlig eller fortabt person, men at jeg var meget stresset og under stort pres.
Og når tankerne, der før havde drevet mig til vanvid dukkede op, var det et signal om, at jeg havde brug for at give mig selv endnu mere omsorg og give mig selv endnu mere leverum.
Til sidst forsvandt de ubehagelige tanker helt.
Og dukkede kun op en sjælden gang i mellem som en kærlig reminder om, at jeg havde brug for at give mig selv endnu mere selvomsorg og plads.
Min mørke nat. Hovedet lukkede ned...
Efter mange år med stress og angst og et intensivt fobiskole forløb, hvor jeg dagligt konfronterede min angst, blev jeg først udbrændt og ½ år senere lukkede hovedet ned.
Det føltes som, at lyset lige pludselig var blevet slukket i min hjerne, så jeg ikke kunne tænke, læse eller andet kognitivt, som jeg plejede.
Hver gang jeg forsøgte at følge en tanke eller læse, mærkede jeg en voldsom sammensnøring og trykken i hovedet, som om det hele krampede sig sammen. Og kroppen spændte også op som reaktion.
Jeg var i mit livs største krise, og jeg kunne overhovedet ikke bruge mit hoved til at finde ud af krisen. For mit hoved var lukket ned.
På det tidspunkt vidste jeg ikke hvorfor, hvilket gjorde det hele endnu mere skræmmende.
Først flere år efter de mørkeste år i mit liv, kunne jeg se, at det var pga langvarig hærgen fra stress hormoner, inflammation, manglende næringsstoffer, og en langt fra optimal iltning fra et stresset åndedræt, at jeg havde fået det så dårligt.
Da hovedet ´slukkede,´ var jeg pludselig tvunget til at orientere mig på en anden måde en før.
Jeg kunne heller ikke bruge positive tanker, visualiseringer, eller andet der krævede tankekraft. Det stressede også min hjerne på det tidspunkt.
Det eneste jeg kunne bruge var min intuition og min tilstedeværelse i nuet.
Når jeg brugte intuitionen og var til stede i nuet, mærkede jeg en indre åbning og lettelse i mine symptomer.
Og så snart jeg forsøgte at gå tilbage i tænkehjernen, fik jeg det rigtig dårligt i lang tid efter.
Det var den hårde måde at rejse fra hoved til hjerte. Og det var nogle meget hårde og smertefulde år psykisk og fysisk.
Da jeg mange år senere lærte at bruge mit åndedræt bevidst, begyndte jeg faktisk at kunne bruge mit hoved mere igen. I alignment med sjælen.
Natten føder dagen
Der lå flere gaver i de svære år.
Jeg fik styrket min sjælskontakt, min intuition og evne til at være til stede i nuet i de år.
Og at være nærværende i nuet har en særdeles god effekt på bl.a. angst og selvkritik.
Trin for trin blev jeg guidet ud af det ´hul´ jeg befandt mig i. De svar og løsninger jeg havde søgt efter i årevis til at hele min krop, følelser og traumer begyndte gradvist at dukke frem. Og der kom stadig mere lys, håb, glæde, kærlighed og velvære i mit liv.
Fysisk heling og endelig at komme hjem i kroppen
Fra jeg var omkring 44 år tog min fysiske heling for alvor fat, og jeg begyndte at blive meget mere tryg i min krop.
I forhold til min fysiske heling har de 2 største vendepunkter været:
- At nedsætte inflammation og slippe kronisk tilbagevendende uro i kroppen igennem en overvejende plantebaseret og glutenfri kost med masser af grønt og frugt.
2. Og at afstresse åndedrættet og genoprette iltbalancen, som faktisk havde været skæv i årtier. Hvilket havde været en medvirkende årsag til trykken i hovedet, følelsen af et inflammeret hoved og kognitive udfordringer. At kunne bruge åndedrættet bevidst til at genskabe balancen har været en kæmpe game-changer på mit helbred og velbefindende.
I blogindlægget Kronisk træthed og hjerneinflammation fortæller jeg mere om helingen af mine symptomer med kost og især åndedrættet.
I de første mange år af mit voksne liv, savnede jeg følelsen af at være hjemme i mig selv. Være tryg ved det jeg mærkede i kroppen. Og være tryg ved mit åndedræt.
Når vi vender opmærksomheden indad, så mærker vi jo, hvad der rumsterer i kroppen.
Og i mange år var jeg ikke klar til at møde det på en konstruktiv måde.
Jeg havde endnu ikke lært at holde et kærligt rum, for det jeg mærkede. Et rum som skabte plads til heling og forløsning. I stedet blev jeg igen og igen viklet mere ind i mine symptomer og frustrationer over dem.
Jeg måtte lære at få et nyt forhold til de symptomer og blokeringer, jeg mærkede i kroppen. Ikke længere se det som en fjende, der skulle bekæmpes, men som en ven, der kommer for at lære mig noget og give mig en gave.
Jeg lærte, at jo hurtigere jeg kan byde det, som rumsterer i kroppen velkommen, desto lettere kan det give slip og heles.
Og selv hvis nogle ting ikke slipper lige med det samme, føler jeg større indre fred og velvære, når jeg møder det fra min essens i stedet for fra mit ego.
Og det vil jeg også gerne hjælpe dig med at opnå; at lande i dig selv. I din krop og i din sjæl med alt hvad det giver af fred, glæde, flow, kærlighed, meningsfuldhed, tryghed og værdifuldhed
Hvis du ønsker at arbejde sammen med mig om at komme mere hjem i sjælen, tilbyder jeg et Soul Realignment Akasha forløb: I flow med sjælen. Med flere dybt transformerende læsninger og clearings, der hjælper dig til at åbne for og leve fra din sjæl. Og slippe blokeringer, der står i vejen for dit flow.
Lær at holde et helende rum for alt du rummer og lær din sjæl bedre at kende
Du er også velkommen i min Facebookgruppe: Hvil i krop og sjæl
נערות ליווי
26 okt 2023Hello! I simply would like to offer you a huge thumbs up for the great information you have right here on this post. I will be coming back to your blog for more soon.
Josefine Hentze
2 nov 2023Thank you very much. You are welcome