Hos Josefine

Få et bedre parforhold

Få et bedre parforhold

Igennem at være hjemme i dig selv

Har du også længtes efter den perfekte partner?

SÅ mange forskellige konflikter, lidelser og drama kan opstå i vores parforhold, når vi ikke hviler i os selv. 💔
Når vi ikke har åbnet op for den indre kærlighed, kan vi tro, at det udelukkende er den anden, der skal give os følelsen af at være elsket.
Og så rammer det hårdt, når den anden måske ikke altid har overskud til at vise os kærlighed, på den måde vi havde håbet på den.
Så meget falder til ro og kan bedre gro, når vi opdager, at vi selv er den perfekte partner, vi har længtes efter. ❤️
Og det vi modtager fra den anden er en bonus. 🎁 

Du er din egen drømmepartner, når du er hjemme i dig selv

Når vi ikke kender eller er hjemme i den kærlighed vi allerede ER, så begynder vi at føle os tomme og ufuldstændige. Vi begynder at tvivle på vores værdi og føle utilstrækkelighed. 

Vi bliver afhængige af at én udefra ser os, møder os og elske os, sådan som vi længes efter i hjertet.

Og så kommer smerten, skuffelsen og sorgen, når det ikke sker. Når vi bliver afvist. Når vi ikke bliver set eller mødt, sådan som vi havde håbet på det.

Men der er en kærlig mening bag det, når vi ikke får den kærlighed vi havde håbet på udefra.

For smerten i de uforløste følelser kan få os til at vende blikket indad. Og komme mere hjem i os selv. Hvis vi kan møde den del af os selv, der er såret med endnu større medfølelse.

Vi er selv vores perfekte drømmepartner!

Og jo mere vi lærer os selv at kende og kommer hjem i os selv, desto mere åbner vi op for den kærlighed, vi ER i vores sjæl. Og vi begynder at kunne nære os selv indefra. Og føle os elsket indefra.

Og så ændrer dynamikken sig i vores parforhold.

få-et-bedre-parforhold

Hvil i dig selv og få et bedre parforhold

Når du hviler i din værdifuldhed, er du ikke afhængig af at blive bekræftet på en bestemt måde udefra.

Du tør være og vise dig selv. Og være ærlig omkring dine behov og grænser. Uden at gøre dig selv eller den anden forkert.
Det kan forebygge mange konflikter og meget drama. 🙏

Invitation til heling

Parforhold er fantastiske til at få vores uforløste mønstre frem i lyset.
Døjer du med mindreværd, vil det helt sikkert blive trigget i dit parforhold.
Der kan være mange lag i det, som dukker frem efterhånden, som du er klar til at møde det. Og for hver gang du møder dine sårbare følelser med kærlighed, nærvær og accept heler du. Og kan læne dig endnu stærkere ind i en følelse af at være værdifuld og fuldkommen som du skal være.
 
Når du kan møde dig selv kærligt og rummeligt, begynder du også at kunne udvise samme kærlighed og rummelighed over for din partner. Og det kan også forebygge og reducere en del konflikter og sammenstød 💓
 
I finder hurtigere hinanden igen, når der er større rummelighed og selvaccept.

Mere afslappet i dit parforhold

Når du hviler i dig selv, bliver du mere afslappet i dit parforhold. I stedet for krævende eller selvopofrende. 
Og når du selv er fyldt op indefra af kærlighed, bliver det også lettere at give kærlighed. Du flyder simpelthen over med det. Uden forventninger om, at den anden skal svare på det på en bestemt måde.
 
I bliver begge mere frie til at være, hvem I hver især er. Og til at udtrykke kærlighed på den måde, I hver især udtrykker jeres kærlighed.

Indre kærlighed tiltrækker ydre kærlighed

Der er en enorm tiltrækningskraft i at hvile i sig selv og føle sig værdifuld. ☀️
Når du er åben for indre kærlighed tiltrækker du endnu mere kærlighed i dit liv. Både indefra og udefra.
 
Når du hviler i indre kærlighed og din værdifuldhed er det så kraftfuldt, at det kan ændre dynamikken og kommunikationen i et eksisterende parforhold og bringe jer tættere på hinanden 💞
 
Selvfølgelig er det ikke alle parforhold, som det er meningen vi skal blive i. Hvis et forhold er usundt eller nedbrydende for dig. Eller I simpelthen er vokset fra hinanden. 
 
Men mange parforhold kan faktisk blive langt bedre, når vi begynder at hvile mere i os selv. Så ændrer energien i parforholdet sig også.
 
Også selvom din partner ikke nødvendigvis arbejder med sig selv på samme måde som dig. 
 
Forvandlingen udadtil starter med, at du indadtil ser og møder dig selv, præcis som du havde håbet din partner gjorde.
Det forløser dine gamle utilstrækkeligheds-programmeringer og tiltrækker mere kærlighed -både fra dig selv og din partner  ❤️

Fra længsel og smerte til glæde og kærlighed

Kærlighed har altid været vigtig for mig. Jeg troede på eventyrene der fortalte om den kærlighed og lykke, der ventede. Hvis vi var så heldige at finde den eneste ene, som ville gøre alt for at få os.

I mange år vidste jeg bare ikke, at den eneste ene, der skulle befri mig fra mit fangetårn. Som skulle fylde mig med kærlighed og få mit hjerte til at danse af lykke…. Var mig selv!

De første mange år af mit liv var jeg i konstant søgen efter kærligheden udenfor mig selv. Og det skabte meget frustration, smerte og især indre drama, når det ikke flaskede sig, som jeg havde håbet på.

Men en dag skete der det heldige, at jeg ikke længere havde overskud til dramaet. Selvom jeg lige havde mistet min kæreste. Jeg var selvfølgelig ked af det. Men jeg havde ikke overskud til at gå ind i de sårede tanker og historien om det, som jeg ellers ville gøre. Jeg havde ikke overskud til at gennemtænke fortiden eller fortryde noget. Ej heller til at bekymre mig om fremtiden. 

Kærligheden ER større end vores relationer

Jeg var nødt til at blive i nuet. Nødt til at lade tankerne passere og bare være her og nu. Et øjeblik ad gangen. Og holde mit hjerte åbent.

Hvis jeg ikke længere kunne give min kærlighed til en kæreste, så kunne jeg stadig elske Universet. Og mig selv. Og det gjorde jeg. Og jeg mærkede en ubetinget kærlighed, jeg ikke havde mødt før skylle igennem mig og styrke mig. Midt i mit livs daværende største krise og tab af kæreste. Følte jeg mig forunderligt nok stadig elsket og støttet.

Det var en ny oplevelse for mig, der åbnede mine øjne for at kærligheden er større end relationer mellem mennesker. Større end relationer der kan mistes.  

Og det startede min rejse hjem til mig selv. Til at lære at hvile endnu stærkere i min værdifuldhed og den ubetinget kærlighed, som vi allerede ER i vores essens. 

“TAK for din fine behandling som du gav mig sidste uge.

Den var magisk!

Den kærlighed, der opstod inde i mig selv under de 3 minutter du lavede øvelser på mig, var rørende og ny for mig.

Så tusind tak for at åbne en ny og vigtig dør for mig.

Lene

Ønsker du min support til at hvile i dig selv og få et bedre parforhold?

I videoen “Helende Bevidsthed” hjælper jeg dig til at kunne holde et helende rum for dine følelser uden at drukne i dem. Du kan tilmelde dig videoen til 0 kr. her. Eller nederst på denne side 

Jeg tilbyder et dybt transformerende forløb; I flow med sjælen, som indeholder flere Akasha læsninger og clearings.

Og 1:1 support igennem ca. ½ års tid. 

I Akasha forløbet lærer du dig selv bedre at kende på sjælsplanet, og får clearet blokeringer og begrænsninger, der har gjort det svært at hvile i dig selv. 

Forløbet indeholder også en valgfri læsning, som fx. kan være en relationslæsning med clearing. Her kan du og din partner lære hinanden bedre at kende på sjælsplanet, så I bedre kan forstå, rumme og ære hinandens gaver og forskelligheder. Og derudover får I clearet blokeringer, der kan have trigget og belastet jer i jeres relation. 

Som bonus får du også onlineforløbet: Find dig selv – og find fred, kærlighed og lykke. Her deler jeg redskaber til at komme fysisk hjem i dig selv. Forløse svære følelser og hvile i dig selv. – Også i dine relationer. 

Du kan læse mere om Akasha forløbet “I flow med sjælen” ved at klikke her. 

Kære skønne Josefine

Jeg er så glad og taknemlig for den læsning DU gav mig, det er som om, dine ord bare fortsætter med strømme gennem mig, og fylde mig med kærlighed til mig selv.

Der bliver talt meget om selvkærlighed, men dine ord, om og til mig, har drejet en møtrik i mit indre maskineri, så nu kan jeg faktisk, behandle mig selv med al den kærlighed jeg rummer.

Så jeg sidder med en fantastisk følelse af dyb indre forståelse og accept, af mig.

Det er så vildt !

Så du må bruge alle mine ord, mit navn, mit billede, ja what ever du vil, for jeg kan stå ved det, og jeg sender mine største anbefalinger ud om dig ❤️❤️❤️

Tak 😍🙏

Louise Andreasen

Lær at holde et helende rum for dine følelser med videoen: Helende bevidsthed

Du er velkommen i min facebookgruppe: Hvil i krop og sjæl

Du er også velkommen i min gratis facebookgruppe, som hedder: Hvil i krop og sjæl. Klik her eller på billedet nedenfor, for at komme  til gruppen.

Del på Facebook

Skriv et svar

Luk menu
×
×

Kurv