Om Josefine
Hej, jeg hedder Josefine
Jeg har en MEGET lang helingsrejse bag mig. Efter mange år med megen stress, angst, uro, kronisk træthed, inflammation der påvirkede nerver, hjernefunktion m.m. har jeg skridt for skridt fundet helende løsninger. Så jeg idag er komme meget langt i forhold til at hele fysisk og psykisk og åbne for min sjæls flow, kærlighed, glæde og fred.
Jeg er passioneret omkring også at hjælpe andre med deres helingsrejse og at åbne for deres sjæls flow og kærlighed. Og helende bevidsthed.
Jeg har igennem mange år samlet en hel del redskaber og erfaringer til at hjælpe med heling og skabe indre ro og balance.
Jeg ved fra min egen rejse og mit arbejde med klienter, at det er muligt at ændre på det som virker låst, igennem at ændre vores tilgang til det som er svært og vores tilgang til os selv.
At åbne op for min sjæl var en vigtig nøgle til at komme ud af den fastlåsthed og det fangehul, jeg var havnet i. Der var flere nøgler der hjalp mig videre både fysisk og følelsesmæssigt.
Nøgler jeg var mange år om at finde. Og som jeg idag med stor glæde kan dele ud af, hvor det er relevant og ønsket.
Jeg startede ´min helings-odyssé´ med at ville hele mine fysiske problematikker, men opdagede efterhånden, at min rejse handlede om mere end det.
Den handlede også om at opdage, hvem jeg er i min kerne og at blive ét med min sjæl.
Jeg vil elske også at hjælpe dig til at få det bedre i dig selv og med dig selv. ♥
Nedenfor fortæller jeg lidt mere om min helingsrejse, og hvad jeg skulle igennem for at nå hertil. ♥

“Du er et menneske som stråler og med kærlighed og rummelighed, omfavner dig selv og andre mennesker og heri viser en kærlig vej, der lyser op. Den vej viser du også for mig, og for det, er jeg meget taknemmelig.”
Hanne Lili Sol Wittus
Fra udmattelse, angst og inflammation til helende bevidsthed
Da jeg var omkring 19 år brød min verden første gang sammen med kronisk træthed, kronisk stress, angst og panikanfald, kviksølvsforgiftning m.m.
I afmagt over at jeg ikke kunne finde svarene og løsningerne på mine udfordringer, der bare blev værre, prøvede jeg i nogle dage at stoppe med at følge efter mine tanker og i stedet kalde min opmærksomhed tilbage til nuet. Igen og igen.
Og det åbnede min bevidsthed, så jeg fik min første oplevelse min sjæl: En dybere kærlighed, fred og tillid uafhængig af den smertefulde og skræmmende situation, jeg befandt mig i.
Men så vendte jeg igen tilbage til at forsøge at finde løsninger i mit hoved. Og så virkede mine symptomer som en uoverstigelig mur, der holdte mig fanget i min krop, i min bolig og ja i hele mit liv.
Jeg var stadig overvejende identificeret med mit ramte ego, og fra dette bevidsthedsniveau kunne jeg ikke ændre min situation.
Jeg skulle igennem mange store udfordringer og rigtig mange år med identifikation med min smerte og fastlåste blokeringer, før jeg lærte at åbne mig for helende bevidsthed.
Første skridt var at slippe identifikationen med mine tanker. Og efterhånden som jeg var blevet mere fortrolig med min sjæl, kunne jeg holde rum for mine følelser og opleve dyb følelsesmæssig heling.
Senere lærte jeg også at holde et helende rum for mine fysiske symptomer, så jeg kunne ´være hjemme´ i kroppen igen.
Da jeg kunne være med det der var til stede i mig uden at drukne i identifikation med noget af det, turde jeg også begynde at arbejde bevidst med mit åndedræt igen.
At blive fortrolig med mit åndedræt og bruge det bevidst til at nedsætte inflammation, berolige mit nervesystem og få ny energi har været og er en gamechanger.
I de seneste år har jeg desuden erfaret, hvordan ren bevidsthed kan lette og hele fysiske symptomer, når jeg er fuldt til stede med det jeg mærker og kan møde det med accept og imødekommenhed.
Jeg har oplevet, at det kan skabe alkymistiske forvandlinger, hvor symptomer føles mere gennemsigtige og erstattes af sjælens flow.
Det er de erfaringer og indsigter jeg brænder for at videregive i mit arbejde, så du også kan opleve heling på flere planer, og udfolde hvem du er på et sjælsplan. Med alt den glæde, kærlighed, frihed, og fred det giver i hverdagen. ♥
Jeg deler en længere version af min helingsrejse fra hoved til sjæl i blogindlægget her.
Jeg fortæller mere om min vej igennem kronisk træthed og hjerneinflammation i blogindlægget her.
“Hos Josefine fik jeg en utrolig kærlig, nænsom og meget personlig behandling. Josefine har alt det, der skal til for at være en rigtig dygtig behandler: En utrolig venlighed og empati, nænsomme og tålmodige hænder og ikke mindst en stor faglig ekspertise.”
Connie
Alle mine behandlinger, sessioner og clearings fremmer indre ro, velvære og heling.
Behandlingerne hjælper til at skrue ned for tankestrømmen og skabe grounding, velvære og nærvær.
Næsten alle klienter jeg har behandlet fortæller mig, at de er overrasket over hvor afslappende behandlingen er. De kommer ned i et dybere bevidsthedslag, hvor hjerne og krop falder helt til ro. Det er et af de særlige kendetegn ved mine behandlinger, som adskiller sig fra mange andre behandlingsformer.
Min behandlingsstil er blid, rolig, omsorgsfuld, nærværende og intuitiv. Jeg bruger ikke hårde, smertefulde tryk i min behandling. Den virker alligevel meget dybt….
Jeg har fået flere tilbagemeldinger på, at mine klienter er glade for at jeg ikke snakker hele tiden under behandlingen, så de kan få lov at synke ind i dyb afspænding og det stille rum, behandlingerne på briksen åbner op for. Så når klienten bliver stille, stopper jeg også med at tale 🙂

“Jeg kan varmt anbefale Josefine. Hun er nærværende, omsorgsfuld og en dygtig behandler”
Lis
“Ikke alle laver lifting så godt som du”
Susanne

“Kære Josefine tak for dit søde væsen. Kærligst Xillemaria”

Uddannelsesbaggrund
Uddannelsessteder:
- Lone Sørensen /sorensensistem
- Den Danske Zoneterapeut Skole, Herlev (ddz)
- Center for Kropsbevidsthed
- Institut for psykosomatik og følelsesforløsning ved Lars Mygind.
- Skolen for åndedræt ved Lotte Paarup, Den Intelligente Krop
- Life Mastery Academy ved Sussanne Wexø
- Reiki Healing hos Healing by Chanell
- Selvstudier i sundhed, selvudvikling m.m.
- ´Livets skole´
- Soul Realignment af Andrrea Hess / på dansk af Rebecka Bjoerk
- Sanum ved Rikke Hansen: Kropsterapeutisk yoga
Kurser og uddannelser:
- Feb 2009: Japansk lifting kursus fra Lone Sørensen
- Maj 2009: Eksamen i ansigtszoneterapi modul 1-4
- Jan 2010: Tibetansk nakkezoneterapi del 1+2
- Apr 2010: Tibetansk nakkezoneterapi del 3.
- Sept 2010: Påbegyndt Temprana Refleksterapi uddannelse
- Dec 2010: Japansk lifting (Cosmofacial lifting) del 2
- Dec 2010: Neuro fodzoneterapi del 1 (Praxis vertebralis)
- Feb 2011: Stress release på Center for Kropsbevidsthed
- Juni 2011: Neuro fodzoneterapi del 2 (hjernecentre)
- Aug 2011: Spinal Release del 1
- Sept 2013: TCM & Neuro fodzoneterapi
- Okt 2013: Ansigts Lymfedrænage v/Lone Sørensen
- Juli 2014: Børn med særlige behov kursus Lone Sørensen
- Okt 2014: Certificeret Temprana Refleksterapeut fra sorensensistemTM
- Dec 2014: Det nye 5. modul i ansigtszoneterapi
- Jan-juni 2019: Tankefeltterapi/EFT terapeutuddannelse
- Juli 2019: Lone Sørensen webinar: Stimulation af vagus nerven med refleksterapi.
- Sept 2019: Certificeret EFT/tankefeltterapeut af Lars Mygind.
- Okt 2019: Franklin Method: Breathing for Life 10 ugers online kursus med Eric Franklin
- Hele 2020: Åndedrætsterapeut uddannelsen fra Skolen for åndedræt ved Lotte Paarup
- April 2020: Øvelser for fleksibel brystkasse og fleksibel lunger. Workshop med Eric Franklin
- Jan 2021: Eksamineret åndedrætsterapeut gennem Skolen for åndedræt ved Lotte Paarup
- Jan 2021: Traume Bipolar. 14 timers online kursus i behandling af traumer med refleksterapi undervist af Lone Sørensen.
- Sept 2021: LMP-online: Life & Mindfulness Practitioner fra Flora & Akademiet
- Nov 2021: Initieret til Reiki healer af 1. grad af Chanell Lianne Larsen
- Nov 2021: Initieret til Reiki healer af 2. grad af Chanell Lianne Larsen
- Nov-dec 2022: Mindfulness instruktør uddannelse
- Sept.-dec. 2023: Soul Realignment grunduddannelse fra Andrrea Hess undervist på dansk af Rebecka Bjoerk
- Jan-maj 2024 Soul Relignment overbygning: Level 2.
- Marts-april 2024: Learn to Channel med Joy Kahn og Matt Kahn.
- Februar – juni 2024: Kropsterapeutisk yoga med Åndedræt ved Sanum, Rikke Hansen. (KYU-Å)
- September 2024 Reiki 3 master v/ Lila Christine Lutz
- Dec 2024: Soul Realignment: Manifestations blueprint læsning ved Andrrea Hess og Rebecka Bjoerk
Livets skole det meste af mit liv med lektioner i intuition og sjælskontakt. Heling af traumer og svære følelser. Ro i sindet. Nærvær i nuet. Selvaccept og værdifuldhed. Flow i kroppen og i åndedrættet. Hele kronisk træthed, sænke inflammation og spændinger med mere….