Hos Josefine

Selvaccept åbner for sjælen

Selvaccept åbner for sjælen

Når du møder dig selv med accept og kærlighed,  åbner du op for din sjæls betingelsesløse kærlighed… Og du begynder at se dig selv med din sjæls øjne…

Selvaccept er fundamentet for selvværd

Accepterer du dig selv, når du ikke kan præstere eller levere?

Accepterer du dig selv, når du begår fejl?

Accepterer du dig selv, hvis det du gør ikke er perfekt?

Accepterer du dig selv, når du siger nej til andre?

Accepterer du dig selv, når du er hæmmet af sygdom eller angst?

Føler du skyldfølelse, hvis du sætter dine egne behov først?

Føler du, at du skal være perfekt, før du kan acceptere dig selv og kan modtage andres accept?

Døjer du med selvkritiske tanker?

Det er let nok at acceptere sig selv, når det hele kører på skinner og så længe vi kan præstere og har energi til at please andre.

Men hvad sker der, når vi udfordres i livet? Når vi pga sygdom, stress, angst etc pludselig mister vores overskud og handlekraft og ikke kan det samme som før?

Selvaccept og selvværd er ikke noget, du skal gøre dig fortjent til...

Det er i udfordrende situationer, dit selvværd for alvor bliver testet. For i modsætning til selvtillid, som vokser, når vi kan præstere, så er selvværd ikke noget, vi skal gøre os fortjent til at få.

Hvis du er vokset op med betingelsesløst kærlighed. Og du er blevet set, rummet og accepteret præcis for den du er. Og du er ikke blevet gjort forkert, når du ikke præsterede eller lavede fejl. Og dine forældre også var gode til at acceptere dem selv, så er det højst sandsynligt let og naturligt for dig at acceptere dig selv, også når du ikke præsterer.

Men fortvivl ikke, hvis du ikke er kommet så let til selvaccept og selvværd… Den betingelsesløse kærlighed og accept af hvem du er, og hvad du har brug for, kan du heldigvis lære at give til dig selv. Og når du gør det, så vokser både selvaccept og selvværd. 

 

Hjem til dig selv

Jeg troede lykken afhang af andres accept og kærlighed

Det er jo kun dejligt, når vi mærker andres accept og kærlighed. Problemerne kommer først, når vi gør os afhængige af andres accept, forståelse og kærlighed. 

Går du også på kompromis med dig selv, for at vinde andres accept? Og måske får du den alligevel ikke, eller kun for et øjeblik, og så må du  kæmpe for den igen. Kan du genkende det?

Jeg har selv brugt virkelig meget krudt på at kæmpe for andres accept, og blev så ked af det og frustreret, når jeg ikke fik den.

I mange år vidste jeg ikke, at den accept og kærlighed jeg hungrede efter er min egen selvaccept. For når jeg accepterer mig selv 100% så er jeg ikke længere afhængig af andres accept. 

Det har givet mig meget mere glæde, fred, frihed og kærlighed. Mine relationer er blevet langt bedre og med mindre drama. Jeg prøver ikke længere at ændre andres tanker om mig. Jeg prøver ikke længere at overbevise andre om at se livet fra min vinkel, for at få deres accept. Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved familie eller venners kærlighed. Jeg er ikke længere afhængig af andres bekræftelse, for at jeg kan føle mig elsket og værdsat. Jeg har allerede følelsen af at være elsket og værdsat indefra, uanset hvad der sker omkring mig, og hvilket humør andre er i.

Og du kan opleve samme indre frihed og kærlighed, når du accepterer dig selv uden forbehold. 

Selvaccept er en rejse fra hoved til hjerte

Det er en rejse fra kun at se dig selv igennem dit såret ego´s filter og kun lytte til dit hoved. Til at se dig selv fra sjælen og lytte til dit hjerte.

Så længe du kun lytter til dit hoved og dit ego, er det meget let at føle dig forkert. Og føle sig afhængig af andres accept og forståelse.

Det har jeg i den grad følt mig.

Idag føler jeg mig ikke forkert. Jeg går ikke på kompromis med mig selv for at vinde andres accept. Jeg ved, at den accept, der skaber allermest ro i mig, er den jeg giver til mig selv.

Kærlighed er noget jeg lader flyde igennem mig, ikke noget jeg er afhængig af fra andre.

Jo mere jeg selv åbner hjertet og lader kærligheden flyde igennem mig, desto mere føler jeg mig selv opfyldt af den. Jeg er ikke styret af andres forventninger til mig, men af det jeg mærker indefra i mit hjerte.

Det giver en helt anden ro, glæde, frihed og hvilen i mig selv.

Det som gjorde, at jeg kunne skifte fra egoets selvkritik til sjælens selv-kærlighed var:

  • at jeg begyndte at lytte til mit hjerte, ikke bare mit hoved.
  • at jeg begyndte at åbne mit hjerte mere og mere, og møde mig selv med ubetinget accept, kærlighed og omsorg.
  • at jeg. at jeg lærte at skelne i mellem ego og sjæl, og slippe identifikationen med de tanker, der førhen skabte mindreværd.

Når du accepterer dig selv…

Når du åbner dit hjerte for 100% selvaccept og du begynder at give dig selv den betingelsesløse kærlighed du savner fra andre, vokser dit selvværd, og du begynder at hvile i dig selv.

Du holder op med at kæmpe for at få andres accept, forståelse og kærlighed, for du er ikke længere afhængig af den. 

Du giver dig selv leverum, og du giver andre plads til at være dem de er.

Du er ikke længere bange for at sige nej til andre og sørge for dine egne behov først.

Dine relationer bliver lettere og mindre dramafyldte, for du stiller ikke hele tiden spørgsmålstegn ved din familie, partner eller venners kærlighed, når du hviler i dig selv. 

Det bliver mere afslappende at være sammen med dig, når du hviler i dig selv, og ikke kræver at andre siger eller gør noget bestemt, for at du kan føle dig elsket, forstået eller accepteret.

Du kan nyde livet mere og får mere frihed, glæde og kærlighed i dit liv.

Du har sluppet de programmeringer, som modarbejdede din selvaccept og dit selvværd.

Du er blevet din egen bedste ven, der altid støtter dig selv.

Selvaccept får din frekvens til at stige. Det kan mærkes som en højere energi, mere flow, glæde og lethed. Det er en hel anden let energi, end den du mærker, når du lytter til egoet. Du kan bedre mærke din sjæls kærlighed og modtage indre guidning, når du accepterer dig selv. Og når du åbner dig for sjælen, skaber det endnu mere selvaccept. Det er en god cirkel 😉

Få mere selvaccept for 0 kr.

helende-bevidsthed

Har du brug for min hjælp til at styrke din selvaccept?

Jeg tilbyder forskellige sessioner, der kan hjælpe dig med at styrke din selvaccept.

Det allermest transformerende forløb jeg tilbyder, der i høj grad også åbner for selvaccept, fordi du lærer dig selv at kende på sjælsplanet, er mit forløb: I flow med sjælen.

Soul Realignment Akasha forløbet: I flow med sjælen består af flere dybt transformative sessioner, clearings, support, og I olineforløbet “Find dig selv – og find fred, kærlighed og lykke” 

Du kan læse mere om forløbet: I flow med sjælen her

Del på Facebook

Skriv et svar

Luk menu
×
×

Kurv