Dit helende åndedræt
Lær 3 nøgler der åbner for dit helende åndedræt
Kender du helings-poweren i dit åndedræt?
Hvordan du trækker vejret har stor betydning for:
- Om du føler ro eller uro
- Om du fremmer betændelsestilstande eller sænker dem
- Om du har energi og overskud eller er træt og drænet.
- Om du sover godt og dybt, eller overfladisk, forstyrrende og har svært ved at falde i søvn.
- Om du ilter dig selv dårligt eller super godt
- Om din hjerne fungerer godt eller føles sløret og tung
- Om du fryser eller har indre varme
- Om du føler dig anspændt eller afslappet
- Om du har en fri vejrtrækning eller om den føles hæmmet.
- Om du restituerer langsomt eller hurtigt.
Hvis du er i tvivl om hvor vigtig ilt er, kan du blot tænke på, hvor længe vi kan overleve uden. I forhold til hvor længe vi kan overleve uden mad.
Fordi vejrtrækningen er så vigtig for vores overlevelse, trækker vi heldigvis vejret automatisk og ubevidst.
Vores ubevidste vejrtrækning kan blive dysfunktionel eller mindre optimal, hvis vi fx har været stresset og har haft for travlt. Hvis vi har været for meget oppe i hovedet og har haft for mange bekymringer.
Men vi har heldigvis mulighed for bevidst korrigere vejrtrækningen, så vi ilter, styrker og beroliger os selv optimal.
Da jeg lærte at bruge de 3 nøgler, ændrede mit liv sig
Jo bedre du lærer dit åndedræt at kende, desto hurtigere og bedre kan du genoprette balancen, når du mærker symptomer på, at dit åndedræt er kommet ud af balance.
Jeg er meget passioneret omkring at dele hvor magisk og helende vores åndedræt er, hvis vi tager os tid til at lære det bedre at kende.
De 3 nøgler har været og er stadig en meget vigtig brik i heling af:
- kronisk træthed og en ny energi, jeg ikke havde mærket siden jeg var meget meget ung.
- Inflammation der nedsatte min hjernefunktioner, mentale overskud og velbefindende. Simpelthen fordi iltningen af min hjerne blev bedre!
- En dybere søvn
- Berolige nervesystemet.
- Og at jeg endelig kunne møde og gå igennem og hele en angst, jeg var blevet bremset af i årtier.
At åbne mig for helende bevidsthed var en del af helingen. Den anden del af helingen var at åbne mit helende åndedræt.
Læs mere om de 3 nøgler der åbner for dit helende åndedræt nedenfor.

3 Nøgler der åbner for dit helende åndedræt
1. Nøgle er din helende bevidsthed
Dit nærvær er helende. Som jeg fortalte om i videoen er dit nærvær helende, når du møder det som er til stede i dig med åbenhed og accept og mærker det.
Det gælder også dit åndedræt.
Når du er nærværende i dit åndedræt og kan holde rum for hvor anspændt eller dysfunktionelt det end måtte føles, fremmer du afspænding af de spændinger, der måske lige nu hæmmer din vejrtrækning. Og du kan lettere slippe ubevidste mønstre som at holde vejret i anspændelse, eller trække vejret hurtigere end du har brug for. Trække vejret overfladisk. Eller glemme at give dig tid til udåndingen.
Det giver en helt anden effekt af hvilken som helst åndedrætsøvelse, hvis du er fuldt nærværende i kroppen, end hvis du bare diktere øvelsen fra hovedet uden egentlig at ´synke ned i kroppen´ og mærke dit åndedræt indefra.
Så den tilgang jeg fortalte om i videoen: helende bevidsthed, kan du også bruge til at åbne for dit helende åndedræt.
2. Nøgle er en sund iltbalance: Forholdet mellem ilt og CO2.
- Inflammationsniveau
- energiniveau,
- nervesystem,
- hormonsystem
- hjerne
- søvn m.m.
Iltbalancen handler om en balance mellem ilt og CO2. CO2 er ikke bare et affaldsstof, vi bare skal slippe af med. Kroppen har brug for en vis mængde ilt for åbne blodkar, åbne den glatte muskulatur, åbne vores luftveje og til at optage og frigive ilten, de steder vi har brug for den.
Mangler vi CO2 kan vi opleve at blive mere anspændte, fryse, have dårligere blodcirkulation, få kramper og en dårlig iltoptagelse med alt hvad det medfører af træthed, uro, udmattelse, stress m.m.
De fleste mennesker har tendens til overiltning pga. stress, manglende motion etc. Og når du overilter, sænker du din CO2 og får dermed ikke ilten hen til alle de celler og væv, der har brug for ilt.
En langsom, blød (ikke for voluminøs) vejrtrækning igennem næsen, hvor dine udåndinger får lov at fylde mindst lige så meget som dine indåndinger, hjælper til at skabe en sund iltbalance.
Og nej, du behøver ikke holde dig selv vågen om natten for at ånde bevidst på en hensigtsmæssig måde. Det er nok at have opmærksomhed på din vejrtrækning en gang i mellem i løbet af dagen. Og fx lige inden du skal sove. Så vil det også smitte positivt af på din automatiske og ubevidste vejrtrækning. I al fald over tid.
3. Nøgle er dit tredimensionelle åndedræt
Hvor iltbalancen handler om en kemisk balance i mellem ilt og CO2. Handler dit tredimensionelle åndedræt om den mekaniske åndedrætsbevægelse.
Hvis du oplever spændinger i maven, i ryggen, i brystkassen, i hofterne og kæberne kan det alt sammen nedsætte bevægeligheden og friheden i din tredimensionelle åndedrætsbevægelse.
Når vi har frihed i vores åndedrætsbevægelse er det ikke kun maven, der buler ind og ud. Eller måske bare brystet der hæves og sænkes.
Når vi har frihed i åndedrætsbevægelsen kan vi spore en bevægelse hele vejen rundt om maven, ryggen, siderne af brystkassen, bækkenet og ved brystbenet. Uden at skuldrene trækkes op til hovedet. Den aller øverste del af vejrtrækningsmuskulaturen har vi kun brug for ekstra krævende motion m.m. der kalder på ekstra ilt.
Den største åndedrætsmuskel er din diafragma muskel, som også kaldes for mellemgulvet. Når denne muskel er frigjort, ryggen ikke er låst af stivheder. Hofterne har en vis fleksibilitet. Og Brystkassen ikke er pakket ind i ´gaffa-tape´, så kan vi ånde tredimensionelt.
Så bliver hvert bevidst åndedrag som en indre massage af vores organer, muskler og væv. Og stimulerer vagusnerven, der regulerer vores beroligende nervesystem.
Så kan næringsstoffer bedre transporteres rundt i kroppen, affaldsstoffer kan bedre elimineres. Vi mærker mere ro og velvære i kroppen og sover bedre om natten.
Yoga, sanseøvelser, afspænding og strækøvelser kan hjælpe med at løsne op i mekanikken, så åndedrættet åbnes.
Vi har en tendens til at ´samle´ uforløste følelser i maven. Så alt hvad der hjælper dig med at frigøre og forløse indestængte følelser, vil også hjælpe med at frigøre din største åndedræt og din tredimensionelle åndedrætsbevægelse.
Balance kunsten
Vores åndedræt handler i den grad om balance for at være helende. Balance mellem ilt og CO2. Og balance mellem mekanik – åndedrætsbevægelsen. Og kemi – iltbalancen.
Fokuserer vi KUN på åndedrætsbevægelsen, kan vi let komme til at ånde mere kraftfuldt end vi har brug for i hvile, og det forrykker vores iltbalance og forværrer de symptomer, som er forbundet med for lav CO2 og nedsat iltoptagelse.
Fokusere vi KUN på iltbalancen kan vi blive stive og anspændte i vores åndedrætsbevægelse, og så går vi også glip af alle de gevinster et afbalanceret og tredimensionelt åndedræt kan give os.
Det som hjælper os med at holde balancen er vores nærvær. At vi lige tjekker ind i åndedrættet ind i mellem og lærer det bedre at kende.
Og selvfølgelig også at vi bliver bevidste om, hvad der forskubber vores åndedræts balance, og hvad der genskaber den.
Har du brug for min hjælp til at åbne for DIT helende åndedræt?
Hvis du har brug for noget støtte og vejledning i at åbne for dit helende åndedræt kan jeg blandt andet tilbyde:
Et online gør-det-selv-kursus – med mulighed for tilkøb af 1:1 support, hvis du får brug for det.
Onlinekurset hedder: Optimer dit åndedræt – og få ro, energi og velvære.
I onlinekurset viser jeg dig med konkrete øvelser, hvordan du kan forbedre din iltbalance. (2. nøgle til dit helende åndedræt). Og hvordan du kan genkende symptomer på en skæv iltbalance.
Jeg viser også hvordan du kan åbne for dit tredimensionelle åndedræt (3. nøgle til dit helende åndedræt)
Onlinekurset ligger allerede klar på kursusplatformen, og du kan se det i dit helt eget tempo.
Du kan læse mere om onlinekurset: Optimer dit åndedræt her.
Har du brug for hjælp til at møde dit åndedræt med helende bevidsthed, kan videoen Helende bevidsthed hjælpe.
Hvis du ikke er til online kurser, kan jeg selvfølgelig også hjælpe dig med 1:1 åndedrætsterapi sessioner efter behov.
Få videoen Helende bevidsthed for 0 kr.

Du er også velkommen i min facebookgruppe "Hvil i krop og sjæl"
Du er også velkommen i min gratis facebookgruppe, som hedder: Hvil i krop og sjæl. Klik her eller på billedet nedenfor, for at komme til gruppen.