Hvil i dig selv
Og find glæde indefra
Når du hviler i dig selv:
- Føler du dig hjemme i din krop
- Er dit selvværd ikke afhængig af præstation eller andres meninger om dig
- Kan du berolige dig selv, når du trigges af andre
- Er du ikke afhængig af bekræftelse fra andre, for du mærker kærlighed og selvaccept indefra
- Kan du elske dig selv og andre mere ubetinget
- Bliver du fri i dine relationer, fordi du erfarer, at din glæde og fred ikke er afhængig af andre
Kan du holde dig selv?
At hvile i dig selv handler rigtig meget om, du er i stand til at berolige dig selv, når du fx bliver følelsesmæssigt trigget.
Om du føler du er nødt til at hente energi fra andre, eller om du kan finde energien i dig selv.
Et eksempel på om du føler du er afhængig af energi udefra dig selv kan fx være: Hvis nogen ikke møder dig på den måde du havde håbet, og du føler dig afhængig af, at nogen udefra gør eller siger noget bestemt, der kan berolige dig.
Hvis du ikke får den bekræftigelse eller beroligelse udefra, kan du føle dig rastløs, utryg og urolig. Kan have svært ved at sove og falde til ro. Og finde glæde, kærlighed og fred indefra.
Så at kunne berolige dig selv og genfinde indre fred er helt afgørende for følelsen af, at hvile i dig selv.
Når du hviler i dig selv, vil det forbedre dine relationer. Fordi du kan elske mere ubetinget og rent. Uden at kræve, at den anden skal gøre eller sige noget bestemt, for at du kan have det godt.
Det skaber bedre betingelser for kærligheden og glæden i dine relationer.
Holder du af dig selv?
Holder du af dig selv?
Og viser du det over for dig selv?
Ved fx at tale kærligt og medfølende til dig selv i stedet for at slå dig selv oveni hovedet, hvis du fx har lavet en fejl, eller har gjort noget, du fortryder?
Hvis du er hård ved dig selv, lukker du af i dit hjerte for at blive opfyldt indefra af kærlighed. Så bliver du mere afhængig af, at hente den udenfor dig selv.
Gode og kærlige relationer starter med relationen til dig selv.
Om du er kærlig og omsorgsfuld over for dig selv.
Om du selv respekterer dine behov.
Om du selv lytter til dine drømme og grænser.
Og om du er nærværende med dine følelser, eller om du forsøger at skubbe dem væk, fordi de er i vejen.
At hvile i dig selv handler også om at være der for dig selv. For det er herfra du henter styrken, trygheden og kærligheden til at hvile i dig selv.
Yoga Nidra til at hvile i dig selv
Yoga Nidra er en guidet meget dyb afspænding, som også kan hjælpe dig til at hvile i dig selv.
Jeg har lavet en yoga nidra specifikt med temaet at “hvile i dig selv”
Den hjælper dig til at kunne holde et forløsende rum for dine følelser, hvilket styrker din evne til at kunne berolige dig selv. Og den hjælper dig til at møde dig selv med medfølelse og omsorg.
Og til at åbne for den del af din bevidsthed hvorfra kærlighedens kilde udspringer.
Når du kan møde dig selv med kærlighed. Kan du også mærke din sjæl og hele universets kærlighed til dig.
Du finder den i webshoppen her, hvor du også kan læse mere om den.
Har du brug for terapeutisk hjælp at hvile i dig selv?
Afhængig af hvor dyb en transformation, du ønsker, kan jeg hjælpe dig igennem en enkelt session eller igennem et forløb.
Sessioner kan være online eller fysiske i Farum.
I min online booking kan de bookes som behandling/terapi med den varighed, du ønsker. Fx en time eller mere. En enkelt session kan opgraderes til et forløb, hvis du efter sessionen vælger det.
Ønsker du et meget dybt transformerende forløb, så kan Akasha forløbet: I flow med sjælen, være noget for dig.
Her får du flere dybt transformerende læsninger og clearings, hvor du lærer din sjæl meget bedre at kende. Og samtidig bliver du bevidst om, og får clearet programmer, mønstre og blokeringer, hvor du har givet din power til andre, så du kom til at føle dig mere afhængig af andre.
I Akasha forløbet indgår også onlinekurset: Find dig selv, som er fyldt med helingsredskaber, der hjælper dig til at hvile i dig selv.
“Det har været meget healende for mig, og en følelse af at komme hjem til mig selv.
Det har været en meget stor oplevelse, og jeg er meget taknemmelig for, det du har gjort.”
Katja
Det som føles sårbart og bange kan blive porten til heling og styrke