Hos Josefine

Stress release & spinal release

Stress Release er en behagelig og afstressende behandling af både hoved og krop.

Hvad er Stress Release?

Stress Release er en meget blid metode, der hjælper til at bringe ro og balance i nervesystemet. Stress Release forbedrer søvnen og afhjælper de gener, som spændinger, bekymringer og stress forårsager.  

En del stress forårsages af tanker der kører i ring, bekymringer m.m. …… De gentangende tanker kan med tiden medføre anspændelse i både hovedet og i kroppen. Anspændelse i kroppen kan medføre endnu flere negative tanker, som også påvirker kroppen.

 Stress release er en måde at bryde den onde cirkel. 

Om behandlingerne

Stress release:

I Stress Release afslappes både hjernen og kroppen. Når kraniet afspændes falder hjernen lettere til ro, tankestrømmen og bekymringerne kan lette og dette virker igen positivt på kroppen. En god spiral kan begynde.

Klienten kan efter behandling med Stress Release opleve mere afspændthed, ro, overskud og overblik, og bedre nattesøvn…

Stress Rerelease er inspireret af blide teknikker fra kranio sakral terapien og blid bindevævsmassage.

Der arbejdes bl.a. på kranie, pande og evt kæber, nyrer, lænd, skuldre m.m afhængigt af den enkeltes behov.

Formålet med Stress Release behandlingen er at give krop og sind mulighed for at falde til ro: Når krop og sind får afspænding og hvile, kan kroppens selvhelbredende og regenerende systemer få lov at virke.  

Behandlingen varer ca. 50 min. og kan enten stå alene, som en behandling i sig selv eller nogle af teknikkerne kan kombineres med fx ansigtszoneterapi 

Man er påklædt under behandling med Stress Release.

Spinal Release – mod spændinger og smerter

Spinal release er en behagelig behandling, der på en blid måde hjælper med at løsne spændt bindevæv og spændte muskler. Spinal release kan fx hjælpe ved hold i ryggen, kæbespændinger, klemte nerver pga muskelspændinger i nakke skuldre etc.
Kroniske muskelspændinger kan forårsager skævheder i holdningen og medføre, at nerver kommer i klemme. Klemte nerver kan give store smerter og kan også påvirke blodstrømningen til og fra samt funktionen af de ramte områder.

Mange spændinger er forårsaget af inflammation af nerverne, der får musklerne til at trække sig sammen. Der kan være hævelser pga ophobede inflammationsvæske og det kan bremse udskillelsen af affaldsstoffer i området og bremse helingen. Her kan det være en god idé at kombinere behandlingen med refleksterapi/ zoneterapi for at hjælpe kroppen til at hele årsagen til inflammationen og de “opstrammede” nerver. 

Kost og tarmens sundhed spiller også en stor rolle i forhold til inflammation, der bl.a. kan give kroniske muskelsmerter og andre problemer i bevægelsesapparatet. Jeg giver gerne råd om hvilken mad der kan hjælpe mod fx kroniske spændninger og smerter. Du kan evt. læse mere om kosten her

Når muskler og bindevæv løsnes får knogler plads til at ´falde på plads´. De trækkes ikke længere i en skæv retning. Når kroppen mærker det blide tryk, som ikke presser den, tør den slippe “vagtværnet”, og dybe spændinger kan forløses.

 

Spinal Release kan bruges som selvstændig behandling eller kombineres med fx ansigtszoneterapi eller fodszoneterapi afhængig af situation og behov

Jeg har opnået rigtig gode resultater ved at kombinere Spinal Release med zoneterapi. Både spændinger i nakke og lænd+korsben m.m.

Udrensningssymptomer

Alle behandlinger inklusiv Spinal Release og Refleksterapi og Japansk lifting aktiverer lymfesystemet samt udskillelsen af affaldsstoffer -både fysiske og psykiske.
Man må derfor være forberedt på, at der i starten af et behandlingsforløb kan dukke udrensnings-reaktioner op; fx opblussen af gamle symptomer, træthed, etc. Disse “førsteforværringer” forsvinder i løbet af de første behandlinger, og er et positivt tegn på, at kroppen har taget imod behandlingen og er igang med at genoprette den indre balance.

For at lette evt. udrensningssymptomer anbefales det at drikke rigeligt med vand efter behandlingen og de efterfølgende dage – ca 1/3 af din kropsvægt i cenciliter; dvs en person på 60 kg bør drikke 2 liter vand om dagen.

Og har du mulighed for at tage den med ro efter behandlingen, giver du din krop optimale betingelser for at arbejde videre med det, som behandlingen igangsætter.

 

Del gerne på sociale medier

Facebook
LinkedIn
Twitter
Luk menu